onsdag den 30. januar 2013

Grænsen er nået


Efter egentlig at have planlagt en tur til Bridge to Nowhere. Et sted inde midt i Wanganui National Park, som kun kan nås via en sejltur på Wanganui River, så tog vi en længere køretur til Patea. Måske tager vi Bridge to Nowhere på et senere tidspunkt, men lige nu kræver det, at vi står op kl. 5 om morgenen for at nå en båd kl. 10 i Pirikiri, og det er der ikke rigtig nogen af os, der gider.I stedet blev det til en lidt mere uplanlagt bilstroppetur. Det viser sig, at det gps'en kalder en fire timers køretur tager ca. 7 timer, når man kører over et bjerg. Når man så oveni lægger et stop ved en lille Kiwi Zoo, samt en klipning hos Sean the Barber, så blev det til 11 timers samlet rejsetid og det er officielt for meget for alle i denne familie. Hastighedsgrænsen på vejene var dog ganske vist 100 km/t, men det er lidt svært at ramme bare halvdelen af det i et hårnålesving. Det var i øvrigt en meget, meget smuk tur på en vej som meget passende hedder The Forgotten Highway.

Som sidebemærkning skal det nævnes at Sean (the Barber) just havde anskaffet sig sit livs første computer. Han havde dog ikke helt fået sat det op endnu, men hans (mandlige) venner havde dog lovet ham at det var en helt ny verden af muligheder og billeder der ville åbne sig for ham.

Vi kom i øvrigt også forbi den lokale Toyota-forhandler, det er nogle lidt andre modeller de har stående udenfor i Otorohanga end i Danmark.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar