Vi holdt frokostpause i Hokitika, hvor vi fandt en lille New Orleans decor café. Fremragende pizza. Ikke så tit vi møder det hernede, men det var godt. Derefter et besøg i en glasbutik med eget værksted, så vi så to glaspustere forvandle varme, uformelige klumper smeltet sand til smukke glasfigurer og pingviner til glas-pingvin-skakspil. Altid fascinerende at se folk der kan deres kram. Den selvfølgelighed med hvilken de håndterer deres redskaber og produkt. (Og langt mere fascinerende end at se hr. og fru Staunsholm sidde foran deres respektive computere, selvom vi også kan vores kram.)
På vej ud af Hokitika så vi et skilt mod et Glow Worm Dell, så vi måtte ind og lure. Desværre var det midt på dagen, og her kunne man altså ikke se dem i strålende solskin, så vi fik ikke glæde af de lysende orme i denne omgang.
På vejen til Westport kørte vi forbi Charleston, som af vores bog bliver beskrevet som "a one horse town, without the horse", vi overvejede end ikke at stoppe der.
Westport er en hyggelig mindre by, som muligvis er lidt mere opmærksomhed værd end det vi viste den. For os var det mest et pit stop.
Vi valgte den lokale Holiday Park, hvor vi fik anvist et chalet hvor ungerne kunne sove oppe på hemsen. Pladsen havde også et par volierer med papegøjer, parakitter og kanariefugle som ungerne brugte en del tid på, foruden pladsens legeplads naturligvis.
Aftensmad på Yellow House Café. Ganske udmærket mad i hyggelige omgivelser. Det var et parcelhus der var lavet om til en restaurant. Vi var aftenens eneste gæster, og sad ude i baghaven. Ungerne gyngede på gyngestativet og spillede standgtennis mens vi ventede på maden. Meget stille og roligt. Ift os og ungerne var det jo fint, at der ikke var andre, men vi spurgte ejeren om det ikke var lidt svært at få det at løbe rundt. Hun fortalte så, at det svingede rigtigt meget, aftenen inden havde der været stuvende fuldt. Hendes steds aktivitet svingede i samme takt som motellernes besøgstal, bare omvendt. Når motellerne på hendes gade var fuldt bookede havde hun ingen kunder i butikken. Da vi kom udenfor kunne vi konstatere at alle de omkringliggende moteller havde tændt for "No vacancy"-skiltet, så der kunne være noget om snakken.
Westport havde selvsagt også en rigtig fornuftig offentlig legeplads som vi besøgte inden vi kørte videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar