Min (Andreas) præference er hermed afgjort - Jeg har altid troet at jeg var mest til vandfald, og de er også fantastiske, smukke, voldsomme og de vil nok altid have et særligt plads i mit hjerte. Men jeg er blevet klogere, på samme måde som jeg i an alder af 34 måtte indse, at jeg altid har troet at jeg foretrak chokoladeis. så banker mit hjerte lidt heftigere for vanilleis med chokoladesovs. På samme måde har mit svigefulde hjerte (og jeg sender gerne en dybfølt undskyldning til de smukke men nu forbigåede vandfald) indset at det banker kraftigst for søer. Erkendelsen er kommet langsomt efter at have stødt på så mange af dem (ligesom med isen) og vi er vitterligt stødt på mange smukke af dem her. Det skader nok ikke, at de her er:
-Kæmpestore (f.eks. 70 km lang.)
-Omgivet af bjerge
-I alverdens sølv-, blå- og grønlige nuancer
Om det er Te Anaus sølvgrå stille overflade, eller Lake Wanakas dybe blå, Lake Haweas tanning-grønne eller gletchersøernes turkisblå. Om det er tidligt om morgenen og fuglene går rundt og napper fisk eller om aftenen hvor solen går ned og bader søen i alverdens nuancer af rød og gul. Om det er når bjerge og træer spejler sig i søens spejlblanke overflade eller når bølgerne duver stille i overfladen. Jeg er ligeglad. De er smukke på hver deres måde. De indgyder ro, opfordrer til reflektion og inviterer til kreativitet. Jeg er på alle måder forført, forelsket og fascineret. "Consider me seduced."
Men nok om mig.
Fra Mount Cook til Wanaka, som af nogen bliver betragtet som Queenstowns lille søster. Wanaka er en superhyggelig by, med caféer og barer langs søen, sammenligningen med Queenstown er nok mest møntet på de mange adrenalin-sus man kan få herude, inkl. faldskærmsspring fra et væld af højder. Generelt er der ret mange aktiviteter i den lille by ved søen.
Vi boede igen på en lille campingplads ved søen, i en meget beskeden hytte. Ungerne fandt nogle danske børn at lege med, så de var himmelhenrykte.
Vi sprang adrenalinsusene over i denne omgang og valgte i stedet at bade ved vores lokale sø den ene dag og dagen derpå besøge Puzzling World. Puzzling World er vel tankevridernes svar på eksperimentariet. Først var vi igennem deres 1,5 km lange labyrint, hvor man først skulle finde de fire hjørnetårne, og derefter finde retur igen.
Da vi havde fundet tårnene og forsøgte at finde vej tilbage igen, skulle Tobias pludselig tisse, så til sidst måtte vi klatre over et uatoriseret sted og snyde os ud i stedet. Lidt ærgerligt. Efter at have besøgt deres romerske toilet (også her en oget særpræget indretning, samt leg med perspektiverne), spiste vi frokost i caféen mens vi legede med de forskellige tankevridende legetøj.
Efter froskot var vi i den anden halvdel af attraktionen, hvor vores hjerner blev udfordret på forskellig vis, med skrå gulve, et rum fyldt med ansigter der tilsyneladende følger en overalt hvor man går, holografier mv. Rigtig fedt. Derefter tilbage til tankevriderne i caféen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar